Royal Copenhagen lancerede i 2001 Mega Mussel, der fik megen omtale i alverdens medier. Designet ramte tydeligvis en trend og blev hurtigt en stor succes.
Stellet er designet af Karen Kjældgård-Larsen, og dekorationerne er dele af det originale musselmalede mønster i over size.
Mega Mussel porcelænet kan købes i mange butikker, og det begynder også at dukke op “antikvarisk”, på Den blå Avis, i Gul & Gratis og i netbutikkerne. Det er ikke det billigste porcelæn – se fx priserne på hjemmesiden til Illums Bolighus, hvor delene også kan købes.